Bautahøj Hotel- og Kursuscenter

Bautahøj – skabt til forandring

Historie

Bautahøj er bygget på en egn, der emmer af historie. Ikke nok med, du mærker et historisk vingesus, når du begiver dig ind i det nordsjællandske Fjordland og finder Bautahøjs prægtige bygninger indhyllet i Nordskoven – hér finder du også 2 fredede gravhøje, 4.500 år gamle. Den ene har formentlig givet Bautahøj sit navn.

I dag er Bautahøj en del af WingHotels – skabt til forandring og ejet af SAS Pilot og Navigatørers pensionskasse. Her støtter vi op om din ambition om forandring, udvikling og fremdrift.

Vi inspirerer dig, så du kan tænke stort. Vi giver dig ro til refleksion. Og vi støtter dig i ambitionen om at sætte varige spor og sikre et komplet resultat for dig og din organisation.

 

Hvem sælger Bautahøj Hotel- og kursuscenter til?

Mennesker i øjenhøjde

På Bautahøj er vi skabt til forandring. Uanset om du skal holde et møde, en privat fest eller er på ferieophold,  støtter vi jeres bestræbelser på at forandre jer selv, hinanden og dét, I er en fælles del af. Forandring kræver mod og nogle gange ro til at tænke og mærke efter, diskutere og få ny energi. Til at møde hinanden i øjenhøjde, præcis som vi møder dig.

Konferencer

På Bautahøj giver naturen og historien dit arrangement en ekstra dimension. Derfor har vi inviteret naturen indenfor for at skabe et sammenhængende hele. Vores vigtigste opgave er at støtte dig på vejen imod dine resultater. Derfor har vi valgt at lave 6 zoner med hver sit unikke særpræg. Zoner, der inviterer vi dig til at bryde dine faste rammer og slippe tankerne fri. Her kan du navigere imellem: kommunikation, vision, action, power, rejse og kreativitet zonerne 

Private arrangementer

På Bautahøj tilbyder vi dig stor fleksibilitet uanset antallet af gæster. Vi skaber både mindre og intime rammer for dit selskab. – Men vi bespiser også gerne 150 gæster og tilbyder overnatning, så festen afsluttes næste morgen over morgenbuffeten. Der er ingen facitliste. Vi tilrettelægger efter dine behov - og hjælper dig hele vejen.

Ferieophold

Både Roskilde, Hillerød og København er inden for rækkevidde, så når kultur og natur er udforsket, er der også mulighed for sightseeing og shopping. Tag en fridag eller to hos os. Eller brug vores lyse, velindrettede og nyrenoverede værelser som base for en oplevelsesrig ferietur

 

Hvem samarbejder Bautahøj Hotel- og kursuscenter med?

Bautahøj samarbejder med og benytter en række lokale leverandører  indenfor fødevarer, service, transport, bygningsarbejder, m.m

 

En god historie fra Bautahøj Hotel- og kursuscenter

Bautahøj – månedens konferencecenter!

Hver måned laver Foreningen Danske Konferencecentre en opgørelse over, hvor godt de forskellige konferencecentre har klaret sig. I februar måned 2014 lå Bautahøj allerøverst blandt alle de 48 konferencecentre i foreningen.