RightOne


Historie:

Virksomheden er startet i begyndelsen af 2016 af Flemming Rydell, der efter en lang karriere i El-& Teknikverden, fandt det var tid at prøve at stå på egne ben.

Med erfaringer fra et langt arbejdsliv i El & Teknikverden, der har budt på oplevelser fra byggepladser og til Chef i såvel danske virksomheder og store internationale koncerner, var valget om at fortsætte i denne verden ikke så svært. En af de mange interessante arbejdsopgaver der altid har haft en lille plads i hjertet gennem mange af de job der er blevet betrådt gennem årene, har været opgaven at finde de rigtige personer til de rigtige arbejdsopgaver, men med stor fokus på at det samtidig også skal være ”det tandhjul der passer præcist ind i den gearkasse det skal arbejde i, mange år frem i tiden”. Altså at sikre at man ud over en faglig dygtig og kompetent person, også har stor fokus på at kemi og persontypen har passet ind i det typisk allerede eksisterende team.

Hvem sælger I til?:

Kunderne RightOne henvender sig til er et bredt udsnit af såvel Danske som udenlandske virksomheder, der har behov for hjælp til at få besat et job i deres organisation.

Typisk virksomheder inden for Energi, Industri, Marine, Offshore Wind, Olie og Gas, Produktion, Facility Management, Infrastruktur, Automation, Bygge- og Anlægseindustrien, Rådgivende Ingeniører. Såvel de udførende som importører og Grossister af produkter til samme segment.  

Kandidaterne vi søger, er ofte Ledere og Specialister der har en eller flere tekniske uddannelser bag sig. Typisk Installatører, Ingeniører, Maskinmestre, elektriker mm.  

Hvem samarbejder I med?:

RightOne samarbejder med mange typer virksomheder i både Danmark og udlandet, Vi benytter eksterne virksomheder til at sikre at vi har de rigtige værktøjer, såvel på datasiden, datasikkerhed, kommunikation, og f.eks. kandidattest og egen efteruddannelse og kurser udføres altid af de samarbejdspartnere der har den støre viden på det givne område.

Hvordan ser fremtiden ud?:

Hos RightOne er vi sammen med vores kunder, overbeviste om, at den platform og den niche vi arbejder i, er den helt rigtige for begge parter. Om vi på et tidspunkt skal udvide med yderligere segmenter, vil tiden vise, men RightOne er meget beviste om, at hvis vi sigter imod at kunne alt, tror vi ikke at vores håndværk og det at vi har et indgående kendskab og forståelse for de arbejdsopgaver vi finder kandidater til, vil have samme værdi. Alt for mange ved lidt om meget, hos RightOne ved vi meget om det vi beskæftiger os med.

Case:

Netop vores egen platform i den tekniske verden, betyder at ”it takes One to know One” er mere end blot ord. Vi ved nemlig hvad vi taler om, og forstår hvad kunden har behov for, også selv om der er krav til en teknisk baggrund. Ofte fordi vi enten selv har samme, eller har haft kontakt til området som udførende i vores erhvervsliv.