Skjalm Hvide Hotel

Skjalm Hvide Hotel danner rammen omkring store og små fester, afslappende ophold, hverdagens forretningsrejser og tilbyder også 4 stjernede konferencefaciliteter. Med 54 værelser og 3 selskabslokaler er mulighederne mange.

Historie

Skjalm Hvide Hotel drives af familien Willadsen som købte hotellet i 1981. Dengang hed det Jørlunde Motel og havde 21 værelser. Kurt Willadsen omdøbte motellet til Skjalm Hvide Hotel og siden er der sket meget. Hotellet er blevet udbygget med restaurant, fest- og konferencelokaler samt flere værelser.  I 1994 blev patriciervillaen Slottet købt til hotellet og villaen danner nu en smuk ramme omkring selskaber og konferencer. Hotellet er i dag drevet af 2. generation - Mette & Bo Willadsen.

 

Hvem sælger Skjalm Hvide Hotel til?

Vores gæster tæller både forretningsrejsende og feriegæster, samt offentlige og private virksomheder der benytter hotellets selskabs og konferencefaciliteter. Vi har desuden mange private selskaber og danner hvert år rammen omkring adskillelige bryllupper, fødselsdage og andre mærkedage. Vi har mange lokale gæster, men byder selvfølgelig gæster fra hele landet samt udlandet velkommen.

 

Hvem samarbejder Skjalm Hvide Hotel med?

Vi samarbejder med en række lokale virksomheder, golfklubber og organisationer. Da vi er en del af Small Danish Hotels har vi desuden et bredt samarbejde med andre hoteller om at tilbyde vores gæster den bedste service, gode oplevelser og fordelagtige loyalitetsprogrammer.

 

Hvordan ser fremtiden ud for Skjalm Hvide Hotel?

Vi udvikler løbende vores forretning så vi kan imødekomme og leve op til vores gæsters ønsker og behov. Vi har netop lanceret et nyt take-away koncept og det er generelt vigtigt for os konstant at udvikle vores køkken, så vi kan give vores gæster en inspirerende madoplevelse. Da hotellet har opnået miljømærket GreenKey, er det desuden en vigtig del af vores udvikling at fremme og optimere miljøvenlige og bæredygtige løsninger i driften af hotellet.