Greater Suppliers

I Frederikssund Erhvervs B2B-værktøj, Greater Suppliers, kan det lokale og regionale erhvervsliv synliggøre sig og bringe sig selv i spil til de mange store bygge- og anlægsprojekter i og omkring Frederikssund.

Med udsigten til de kommende års milliardinvesteringer i bygge- og anlægsprojekter i Greater Copenhagen har vi i Frederikssund Erhverv, taget initiativ til at synliggøre virksomheder, der ønsker at bringe sig selv i spil og blive en del af opsvinget.

Alene i Frederikssund vil de massive byggerier på den nye Fjordforbindelse og Vinge byudvikling øge efterspørgslen på for eksempel overnatning, catering, materiel, transport, overvågning og mandskab.

Dertil kommer de mange øvrige byggerier i hele Greater Copenhagen - fra ny jernbaneanlæg og Storstrømsbro til supersygehuse og den kommende faste forbindelse over Femern Bælt – alt sammen eksempler på regionale projekter, der tilfører vores område en markant kapitalindsprøjtning - og det giver vækst og kompetenceløft til virksomhederne.

Med Greater Suppliers skaber vi et værktøj, hvor virksomheder kan profilere sig og synliggøre deres kompetencer.

Med Greater Suppliers skaber vi samtidig et overskueligt billede for at finde samarbejdspartnere – og for bygherrerne og storentreprenørerne bliver det nemt at finde frem til produkter og ydelser i nærheden.

 

---> JULI 2017, GREATER SUPPLIERS VIRKER - ORDRERNE TIKKER IND.

---> OKTOBER 2017, OGSÅ BAUTAHØJ HAR FÅET ORDRE HOS RBAI JV.

---> OKTOBER 2017, KOMMUNER PÅ INSPIRATIONSTUR FOR AT HØRE MERE OM BL.A. GREATER SUPPLIERS.

 

Du kan læse mere om Greater Suppliers på projektets eget website her.