Så tages der endnu et skridt i udviklingen af Vinge – nu udbydes der erhvervsgrunde i Vinge Nord. Der er tale om to ubebyggede matrikler på et samlet areal på 29.525 m2.

Grundarealerne ligger øst for Frederikssundsvej, og dermed tæt ved den kommende motorvej, med under 2 kilometer til Vinge Station.

Frederiksund Kommune ønsker med udbuddet at få videreudviklet Vinge Nord med virksomheder indenfor cleantech, herunder virksomheder indenfor energi-, miljø-, og produktionsbranchen med tilhørende administration, udviklingsfaciliteter, tekniske anlæg med videre.

Deadline for tilbud er mandag den 18. oktober 2021 kl. 12.00.

Læs flere detaljer om udbuddet i notatet her. (PDF-download)