Årets sidste medlemsmøde hos Peugeot

Så ruller vi ud med årets sidste medlemsmøde. Vi glæder os til at se dig!

Torsdag, den 7. december kl. 17.00 - 19.15

Vi har inviteret Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, til at give et dugfrisk bud på de aktuelle konjunkturer og selvfølgelig også at kigge lidt i krystalkuglen for næste år.

Ud over det har vi fået Henrik Isaksen til at komme og fortælle om sin eventyrlige erhvervsrejse fra Peugeot, ejerskab af Sixt Danmark og senest til børsnotering af Green Mobility.

Der er lagt op til et par meget interessante timer på vej hjem fra arbejde. Vi sørger for lidt forplejning og en oplagt lejlighed til at få sagt god jul til hinanden samt udbygge netværket.

Program:

17.00: Velkomst v/direktør Peter Bo Andersen, Frederikssund Erhverv
17:10: Aktuelle konjunkturer, internationalt, nationalt og lokalt v/cheføkonom Jes Asmussen
17:55: Pause og en sandwich
18:10: Fra bankmand til autoforhandler, biludlejer samt en børsnotering. En Frederikssunder flyttede til Kbh. v/Henrik Isaksen, Green Mobility, Sixt, Peugeot mm.
18:55: Afslutning og networking v/Peter Bo Andersen
19:15: Tak for i dag

Tid:

Torsdag den 7. december 2017, kl. 17:00-19:15.

Sted:

Peugeot, Frederiksværkvej 28, Frederikssund.

Tilmelding:

Senest torsdag den 30. november på info@frederikssunderhverv.dk eller tlf. 4731 3701.

Deltagelse i mødet er gratis for medlemmer - vel mødt!