Erhvervsvenlighed: Frederikssund helt i top

I en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri om kommunernes erhvervsvenlighed ligger Frederikssund Kommune i top tre.

Onsdag d. 21. juni

Rent faktisk er Frederikssund Kommune den mest erhvervsvenlige kommune på Sjælland, mens man på landsplan er nummer tre. Dermed er det siden 2012's 82. plads kun gået fremad.

Det flotte resultat skal der bygges videre på, lyder det fra Peter Bo Andersen, der er direktør i Frederikssund Erhverv:

- De seneste fem år har været en flot rejse for erhvervslivet og for Frederikssund Kommune. Vi har oplevet en stærk udvikling i nye private arbejdspladser, markant lav ledighed, etablering af nyt Campus og også en meget positiv vækst i bosætning.

- Det er bestemt glædeligt og resultatet af hårdt, målrettet arbejde fra mange parter. Nu skal vi holde fast i den udvikling i de kommende år.

Frederikssund Kommunes placeringer:
2017: nr. 3
2016: nr. 10
2015: nr. 13
2014: nr. 47
2013: nr. 48
2012: nr. 82

Top 5 i 2017:
1. Billund
2. Vejen
3. Frederikssund
4. Holbæk
5. Holstebro

Du kan se den fulde undersøgelse fra Dansk Byggeri her.

Undersøgelsen er baseret på måling af 31 forskellige parametre for, hvordan det er at drive virksomhed i kommuner landet over. Oplysningerne i undersøgelsen er således primært hentet hos Danmarks Statistik, kommunale regnskaber eller andre offentlig kilder og i mindre grad via spørgeskemaer udsendt til kommunerne.