Bedre kommunikation til dig som medlem

I en spørgeskemaundersøgelse sidste år efterlyste en del medlemmer bedre og oftere kommunikation fra os til jer. Det har vi lyttet til og handlet på.

Mandag d. 6. februar

Da vi sidste år gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt vores medlemmer, fik vi mange besvarelser med gode forslag og ideer.

En af gengangerne var, at vi ikke var gode nok til at informere og opdatere medlemmerne omkring, hvad der sker i Frederikssund Erhverv, og hvad vi går og arbejder med.

Det har vi lyttet til. I efteråret valgte vi derfor at tilknytte en kommunikationskonsulent på deltid, som skal hjælpe os med at kommunikere bedre og oftere til medlemmer og andre.

Direktør Peter Bo Andersen siger:

- Vi tog det selvfølgelig alvorligt, da en del medlemmer efterlyste bedre og hyppigere kommunikation. Derfor ansatte vi Mikkel, som hjælper os med at planlægge og udføre vores kommunikation. Vi har blandt andet udviklet et nyhedsbrev, som medlemmerne har modtaget første gang her i starten af februar.

- Vi håber, at vores forbedrede kommunikationsindsats bliver taget godt imod. Hvis der er noget, du savner, eller hvis du har forslag til en god historie, så hører vi meget gerne fra dig.

Send os gerne gode historier

Ligger du inde med en god historie, som kan tåle omtale på hjemmesiden, i nyhedsbrevet eller andet, kan du skrive til kommunikationskonsulent Mikkel Davidsen på md@frederikssunderhverv.dk.

Følg os og vær opdateret!

Linkedin - følg vores virksomhedsside og hold dig opdateret

Twitter - klik ind og følg med, hvis du er på Twitter

YouTube - her kan du se vores videoer

Web - her på hjemmesiden opdaterer vi løbende omkring arrangementer, historier fra erhvervslivet samt vores arbejde.


Fik du læst?
 Se de øvrige historier fra februar måneds nyhedsbrev her.