Medlemsarrangement: "Hvordan du opnår succes og skaber balance i livet"

OBS! Bemærk at arrangementet er flyttet fra parkteatret til Mountain Top Industries, Pedersholmparken 10, 3600 Frederikssund Der er fuld fart på vores arbejdsliv, og der er rigtig travlt derude. For nogle er det en fest, for andre måske mere en udfordring – hvad skal der til for at sikre en fornuftig balance, så vi ikke brænder ud på vejen til succes?

Onsdag den 26. september kl. 15.00 - 18.00

Her finder du pdf-fil med slideshow fra Bering & Søgaard og Nordsjælkands Stressklinik 

I samarbejde med Bering & Søgaard og Nordsjællands Stressklinik sætter vi fokus på hvad der skal til, og hvad du selv kan gøre. Ønsker du at løfte dine resultater til nye højder, eller vil du bryde med en dårlig vane? Sidder du med en følelse af, at du kan gøre det langt bedre, men at dine resultater ikke matcher dit potentiale? hvordan kan du, ved at ændre på dine grundlæggende overbevisninger om dig selv og din tilværelse, tage spadestikket til at leve det liv, du altid har drømt om både personligt og professionelt – og holde til det.  

 

Nøgleord for en spændende eftermiddag sammen er bl.a.: 

 

  • Hvordan viden og færdigheder omsættes til konkrete handlinger og bedre resultater 
  • At overvinde overspringshandling og forblive fokuseret på dit mål 
  • Hvordan du skaber øget ejerskab blandt medarbejderne i virksomheden 
  • Vi skal ikke droppe engagement og ambitioner – vi skal sikre balance 
  • Grundlaget for succes er, at fundamentet er sundt og driftssikkert 
  • Stress – en fysisk reaktion på en opfattet trussel eller fare 
  • Søvn er afgørende for vores sundhed – fysisk og mentalt 
  • Robusthed er ikke en konstant 
  • Pauser til hjernen – gennem mindfulness styrkers din evne til fokus og koncentration 
  • Vores leveranceevne er afgørende for vores succes – også som mennesker 
  • Stress forebygges gennem sunde vaner, der sikrer balance og evne til at levere 

 

Vi lægger op til en meget interessant eftermiddag, med gode indlæg, små øvelser og tid til spørgsmål og debat. Kom og bliv lidt klogere, tag eventuelt en kollega eller din partner med. Der bliver også tid til at ”netværke” og vi slutter af med en hurtig bid mad, så du ikke også skal nå hjem og lave aftensmad. 

 

Tilmelding til aj@frederikssunderhverv.dk er nødvendig inden fredag den 21. september, vi glæder os til at se dig. 

Sted: Pedersholmparken 10, 3600 Frederikssund

Tid: kl. 15.00 - 18.00

De bedste hilsner 

Frederikssund Erhverv, Bering & Søgaard / Nordsjællands Stressklinik