Virksomhedsbesøg hos KT Stålindustri A/S

Vi inviterer på et spændende besøg hos en vækstende industrivirksomhed i Slangerup.

Tirsdag d. 25. februar

Vi inviterer dig til et særligt medlemsmøde og rundvisning hos en af Slangerups spændende virksomheder – og et nyt medlem i Frederikssund Erhverv.

KT Stålindustri er specialister i metalbearbejdning og producerer emner i stål og metal til en lang række brancher – blandt andet til flere lokale virksomheder.

Virksomheden er inde i en spændende udvikling med øget fokus på digitalisering og robotteknologi. KT Stålindustri har et imponerende produktionsapparat, blandt andet CNC-maskiner i alle afskygninger og en nyinstalleret svejserobot.

Tobias Vinding Thomsen er tredje generation i virksomheden og afløste for få måneder siden sin far som administrerende direktør. KT Stålindustri er en videreførelse af Knud Thomsen ApS, som blev grundlagt af Tobias Vinding Thomsens grandonkel og drevet af hans farfar og grandonkel i forening. Tobias vil vise os virksomheden og produktionen ”in action”.

Arrangementet er gratis at deltage i som medlem af Frederikssund Erhverv.

 

Program

14:00: Velkomst
14:10: Rundvisning og fremvisning af produktionsteknologier
15:00: Opfølgende spørgsmål og dialog om lokalt samarbejde
15:15: Let forplejning og netværk
16:00: Tak for i dag

Tid

Tirsdag den 25. februar kl. 14-16.

Sted

KT Stålindustri A/S, Stationsvej 9-11, 3550 Slangerup

Tilmelding skal ske senest den 18. februar 2020 til Adie på aj@frederikssunderhverv.dk eller telefon 47 31 37 01.