FUEL2MAKER

Campusambassadørerne deltager på vores streaming-event LIVE fra Bautahøj på fredag – men du skal også have muligheden for at se med!

Fredag d. 11. september 2020

Vi har i de sidste tre år haft stort fokus på samarbejdet mellem de lokale virksomheder og uddannelser via projektet FUEL. 

Og det er gået ganske godt, må vi sige! 

FUEL har rykket voldsomt på skolevirksomhedssamarbejdet i hele Frederikssund Kommune - og resulteret i, at hele 28,6 procent af de unge i 2020 har valgt en erhvervsuddannelse efter 9. klasse.  

Det er det højeste tal i Region Hovedstaden, hvor den gennemsnitlige søgning ligger på 14 procent. Frederikssund Kommune opfylder regeringens 2020-målsætning på 25 procent – og lidt til. 

Succesen skyldes ikke mindst de af vores medlemsvirksomheder, der som Campusambassadører har udvist stort engagement og vilje til at få projektet til at lykkes!  

Senest har Erhvervsstyrelsen været ude med en artikel med overskriften: EU-projekt ramte plet i Frederikssund: Markant flere unge begynder på en erhvervsuddannelse. Du kan læse artiklen her: https://bit.ly/2R5kk46.  

Deltag i det store streaming-event 

Vi skulle oprindeligt have afholdt en storstilet, fysisk konference, hvor resultaterne bag FUEL-projektet og planerne for det nye MakerSpace - MakerVærket - skulle præsenteres. 

Det bliver desværre ikke til noget på grund af COVID-19.  

Men! Det betyder dog ikke, at vi slår op i banen eller gearer ned for ambitionerne. 

På fredag den 11. september fra kl. 13-15 holder vi i stedet et stort streaming-event, hvor der sendes live fra tre forskellige lokationer i Frederikssund Kommune. 

I TV-studiet på Campus Frederikssund styrer Noa Redington slagets gang og faciliterer en spændende debat om fremtidens arbejdsliv. Fra studiet bliver der løbende stillet om til ’hackathons’ på fem grundskoler med 900+ elever og til Bautahøj Konferencecenter, hvor Campusambassadørerne er samlet. 

Selv om du ikke er Campusambassadør, skal du også have mulighed for at følge med LIVE på fredag fra kl. 13-15.  

Vil din virksomhed også med på rejsen fra FUEL til MakerVærket, så kontakt os. 

Her er et link, hvor du kan se programmet for dagen og tilmelde dig til streaming-eventet: 

https://app.emarketeer.com/ext/webpage/show.php?p=584456a8adb24443a147c71e01e4ac23a821b40