Bæredygtig Bundlinje – kun to pladser tilbage

B. Lunch og Frederikssund Bryghus er de to seneste virksomheder, der er kommet med i projektet Bæredygtig Bundlinje. Dermed er der nu kun to ud af 15 pladser tilbage for virksomheder i Frederikssund Kommune.

Torsdag d. 18. januar

Projektleder i Frederikssund Erhverv, Patrick Zaubitz, siger:

- Der har været overvældende interesse fra virksomhederne i Frederikssund Kommune for at være med i Bæredygtig Bundlinje.

- Mange virksomheder har kunne se mulighederne i at styrke deres bundlinje ved at blive mere bæredygtige i forhold til materialevalg og energiforbrug.

For 70.000 kroner gratis konsulentbistand

Projektet Bæredygtig Bundlinje giver gratis konsulentbistand for op til 70.000 kroner til grønnere forretningsplaner og mere rentabelt materialebrug for små og mellemstore virksomheder.

Konsulentbistanden til en værdi på 70.000 kroner er delt op i to. Der er afsat 30.000 kroner per virksomhed til at styrke bundlinjen ved at udvikle en grønnere forretningsplan og 40.000 kroner til specielt fokus på materialer. Sidstnævnte tilbydes i samarbejde med COWI.

I øvrigt skal det nævnes, at COWI i løbet af 2018 afholder to workshops i Bæredygtig Bundlinje-regi. Den første omhandler identificering af potentialer for cirkulær økonomi, mens den anden workshop har titlen "Grønne forretningsplaner – og hvad så?". Mere information om de to workshops følger.

Læs mere om Bæredygtig Bundlinje her.

Stadig muligt at komme med ombord

I Frederikssund Kommune har i alt 15 virksomheder mulighed for at være med i Bæredygtig Bundlinje. 13 af pladserne er nu besatte, så der er fortsat to ledige pladser.

Interesserede virksomheder kan kontakte Patrick Zaubitz fra Frederikssund Erhverv (se kontaktoplysninger til højre).