Nyt, bæredygtigt julemarked ser dagens lys

Lørdag den 8. december fra kl. 10-15:30 lægger Restaurant Kalvø lokaler til Frederikssunds første bæredygtige julemarked.

Tirsdag d. 30. oktober

Bag det nye julemarked står Ninette Fridahl og Poul Odde, der begge driver bæredygtige e-forretninger i Frederikssund.

På julemarkedet kan man møde virksomheder fra lokalområdet, der har det til fælles, at de sælger produkter, der er økologiske, Fair Trade eller på anden måde bæredygtige.

Formålet med det bæredygtige julemarked er ifølge Ninette Fridahl klart:

- Der er mange ildsjæle i vores lokalområde, som brænder for bæredygtighed på forskellig vis, men de drukner lidt blandt de store butikker og virksomheder. Dem vil vi gerne løfte, og på sigt kunne vi godt tænke os at gøre Frederikssund til et bæredygtigt mekka.

- Vi har to gange afholdt bæredygtighedsmarked på Elværket, og nu forsøger vi os med et julemarked, som vi håber, at de lokale borgere vil støtte op om. Man kan forvente masser af julehygge og spændende produkter fra spændende virksomheder. Lige nu regner vi med 25 forskellige stande, lyder det fra Ninette Fridahl.

I skrivende stund er følgende udstillere på plads - og flere kommer til:

2daydesign.dk
Fair2buy
Jeres Sundhed
Minimusling
Renergi
Sannes Kaffe
Olivo Kransehuset Creta
Methas Pandekager
Restaurant Kalvø
GIWIK
Mankedal
Vinperlen
Britas glaskunst
Sonjas engle
Lidodesign
Smag på Orø

Restaurant Kalvø vil på dagen stå for julehygge med lidt varmt til ganen.

Hvis din virksomhed er interesseret i at høre mere om det bæredygtige julemarked, kan de frivillige bag konceptet kontaktes via info@detbaeredygtigemarked.dk.

Du kan læse mere om selve begivenheden på detbaeredygtigemarked.dk eller på Facebook.