Broåbningen: Business Lounge og sponsorater

Når den nye Fjordforbindelse åbnes lørdag den 28. september 2019, markeres milepælen med en festdag ved broen, der blandt andet byder på et broløb over fjorden, stor mediebevågenhed og et forventet besøgstal på flere end 15.000 gæster.

Fredag d. 26. april

Alt imens de 7.000 startnumre til broløbet allerede er revet væk, er der fortsat flere muligheder for de lokale virksomheder i Frederikssund og omegn for at deltage i åbningen af Kronprinsesse Marys Bro.


Besøg vores Business Lounge

Frederikssund Erhverv har planer om at etablere en særlig Business Lounge på festpladsen, hvor erhvervsdrivende kan samles og fejre den store dag med lidt vådt og tørt samt netværke.

Vi informerer naturligvis yderligere om tiltaget, når vi nærmer os broens indvielse.


Sponsorat i forbindelse med broløbet

Din virksomhed har også mulighed for at blive sponsor i forbindelse med broløbet - en unik begivenhed, der bliver første og formentlig eneste chance for at forcere broen i løbesko.

Du kan læse mere om mulighederne for virksomhedssponsorater her.

Det er de lokale løbeklubber Fjordløberne og Out-Run, der i samarbejde med DGI, Frederikssund Kommune og Fjordforbindelsen Frederikssund arrangerer broløbet. Alt overskud fra broløbet går i øvrigt til de arrangerende foreninger.

Se program og nyheder om broens indvielse på festoverfjorden.dk.