Campusambassadørerne er klar til 2020

Tirsdag den 28. januar lagde Jægerpris Slot flotte rammer til "årsmødet" for de lokale Campusambassadører.

Onsdag d. 29. januar

Formålet med sammenkomsten var at evaluere indsatsen i 2019 og i fællesskab kigge frem mod aktiviteterne inden for skolevirksomhedssamarbejdet i 2020.

Hele 32 lokale virksomheder inden for en bred vifte af brancher har i 2018-2019 ydet en forbilledlig indsats som Campusambassadører. Det fortjener stor ros, lyder det fra direktør i Frederikssund Erhverv, Peter Bo Andersen:

- Vi har igennem et par år, via FUEL-projektet, haft fokus på at løfte samarbejdet mellem de lokale uddannelser og virksomheder for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Den indsats har på mange måder været en succes - og det havde slet ikke været muligt at skabe en positiv udvikling uden den massive opbakning fra det lokale erhvervsliv. 

- Det er virkelig imponerede, at så mange virksomheder stiller sig til rådighed og kan se fornuften i at lægge ressourcer i det her. Det løfter Frederikssund Kommune markant på uddannelsesområdet, og det er med til at styrke den fødekæde med kvalificeret arbejdskraft, som virksomhederne er afhængige af i fremtiden.

I tirsdags var Campusambassadørerne så samlet på Jægerspris Slot for at kigge tilbage på året, der er gået, men i lige så høj grad se frem mod og planlægge de spændende aktiviteter, der er i vente.

2020 byder nemlig på flere store højdepunkter for det lokale skolevirksomhedssamarbejde:

- 'Virksomhedssafari' den 21. april
- 'Kloge Hænder' den 19. og 20. maj
- 'Karriereagenterne' til efteråret
- 'Campusdag XL' den 11. september


Campusambassadørerne er:

3Byg Tag & Facade ApS
Aerobicgaarden
Amphenol Procom A/S
Anlægsgartner Gottlieb A/S
Attendo
Bang Nielsen A/S
Bautahøj
CO-RO A/S
Croda Denmark A/S
Danske Bank
EL-ABC A/S
ERA Biler
Frederikssund Erhverv
Frederikssund Kommune / HK
Frederikssund Kommune / PAU
Frederikssund Kommune / SOSU
Føtex, Salling Group A/S
H. Helbo Hansen / Bravida
Haldor Topsøe A/S
House of Link
Husmer Glas & Facade
Lidman-Haver A/S
Lomax A/S
Mangor & Nagel A/S
MENY Frederikssund
Mountain Top Industries ApS
Nykredit
Peugeot Frederikssund
Proventus Grafisk
STARK
Restaurant Toldboden
Topsil A/S

 

Er din virksomhed interesseret i at blive Campusambassadør?

Du er meget velkommen til at kontakte enten Hans Peder Wagner på hpw@frederikssunderhverv.dk / 22 52 87 11 eller Pernille Krogh på pk@frederikssunderhverv.dk26 79 10 68 for at høre nærmere om mulighederne som Campusambassadør.