Generalforsamling: Nyt ansigt i bestyrelsen

Den årlige generalforsamling i Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) blev tirsdag afholdt på Metalskolen i Jørlunde. En enkelt ændring i bestyrelsen blev det til.

Tirsdag d. 24. april

Efter at dirigenten kunne konstatere, at generalforsamling var lovligt indkaldt, gik bestyrelsesformand Michael Tøgersen i gang med bestyrelsens beretning.

Ledsaget af billeder og video gennemgik formanden året, der gik, i Frederikssund Erhverv.

Efterfølgende tog generalforsamlingen fat på dagsordenens øvrige punkter, herunder valg til bestyrelsen.

Genvalg og nyvalg til bestyrelsen

Bestyrelsen i Frederikssund Erhverv består af minimum ni og maksimum 11 medlemmer. Frederikssund Kommune udpeger to medlemmer til bestyrelsen i forbindelse med konstitueringen efter et kommunalvalg. For denne periode er Ole Søbæk (C) genudpeget, og Kim Rockhill (A) erstatter Tina Tving Stauning (A).

Den resterende bestyrelse blev valgt af generalforsamlingen. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for to år ad gangen.

På valg var:

- Stig Bergdahl, Sillebroen Shopping
- John Bang-Nielsen, Bang-Nielsen A/S
- Martin Petersen, EcoXpac A/S
- Birgitte Trasbo Kelvis, Trasbo A/S
- Peter Borregaard, Borregaard Business Group Aps.

Martin Petersen, EcoXpac ønskede ikke genvalg.

Generalforsamlingen genvalgte Stig Bergdahl, John Bang-Nielsen, Birgitte Trasbo Kelvis og
Peter Borregaard.

Desuden valgte generalforsamlingen Morten Voss, CEO i Roth North Europe A/S, som nyt medlem af bestyrelsen.

Ellers kan det bemærkes, at kontingentet forbliver uændret, samt at Dansk Revision, Frederikssund, genvælges som revisor.

Efter den mere formelle del af generalforsamlingen samledes de fremmødte om en middag og hyggeligt samvær.

 

Du kan se et videoindslag fra dagen her:

Frederikssund Erhverv takker for fremmødet - og for god ro og orden.