Kom til velkomstmøde for nystartede virksomheder

Frederikssund Erhverv byder igen nystartede virksomheder på kaffe og blødt brød til en uformel "erhvervsmorgen" i køkkenet på kontoret i Havnegade.

Onsdag d. 25. september

Velkomstmødet afholdes onsdag den 9. oktober fra kl. 8:00 - 9:30 i Havnegade 5A, 3600 Frederikssund.

Formålet med velkomstmødet er at byde områdets nyetablerede virksomheder velkomne i den lokale "erhvervsfamilie" og fortælle dem om de forskellige muligheder, der eksisterer for rådgivning og anden hjælp.

- Vi vil gerne tidligt i dialog med de nystartede, lokale virksomheder, så vi kan hjælpe dem godt i gang. I opstartfasen har man typisk mange spørgsmål og måske mindre huller i ens viden om det at udvikle en virksomhed, og dér kan vi hjælpe. Sådan lød fra Peter Bo Andersen, direktør i Frederikssund Erhverv, efter det første velkomstmøde tilbage i februar måned.

Til den uformelle "erhvervsmorgen" onsdag den 9. oktober deltager også Susanne Krogh Pedersen fra Erhvervshus Hovedstaden. Som fast tilknyttet rådgiver i Frederikssund Kommune vil hun fortælle de fremmødte virksomheder om de gratis rådgivningsmuligheder, som Copenhagen Business Hub - Erhvervshus Hovedstaden kan byde på.

Velkomstmødet er ganske gratis at deltage i for nystartede virksomheder i Frederikssund Kommune.

Tilmelding skal ske til info@frederikssunderhverv.dk.

Se hele invitationen her.