Nyt tilbud om lokal opkvalificering

Gennem det seneste halvandet år har Frederikssund Erhverv faciliteret et "Greater Skills-forum" for lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Formålet har været at skabe rammerne for lokal opkvalificering af medarbejdere.

Mandag d. 15. januar

Det går godt for erhvervslivet i Frederikssund. Så godt at manglen på kvalificeret arbejdskraft er en væsentlig udfordring, der rammer flere og flere lokale virksomheder.

Allerede i starten af 2016 startede Frederikssund Erhverv derfor en proces med henblik på at gøre opkvalificering af eksisterende og potentielle medarbejdere lettere tilgængeligt for erhvervslivet i og omkring Frederikssund.

"Greater Skills-forum" så dagens lys i september 2016, og siden da har engagerede virksomheder og uddannelsesinstitutioner samarbejdet om at skræddersy en lokal uddannelse, der kan afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft nu og i fremtiden.

Fra februar 2018 kan interesserede virksomheder tilmelde medarbejdere til det første uddannelsesforløb, "Greater Skills Industry 1".

Greater Skills Industry 1 er en uddannelse for produktionsmedarbejdere, som giver et kompetenceløft, der ligger ud over de daglige produktionsopgaver.

Du kan se alle detaljer om uddannelsen ved at klikke her.

Uddannelsesplan

8.+9. februar 2018: Forretningsforståelse 46541
26. februar 2018: Lean 40658
27. februar 2018: Sikker adfærd 48143
12.-14. marts 2018: Kvalitetsbevidsthed 45370
21.-23. marts 2018: Effektivisering 47291 

Undervisningssted

Campus Frederikssund

Undervisningstid

08:00-15:24

AMU-tilmelding og løntabsgodtgørelse

  1. Tilmelding foregår digitalt via Esnord.dk/kursuscenter eller EfterUddannelse.dk, hvor du skal søge efter kurset 116318gre01r.
  2. Log på med virksomhedens digitale medarbejdersignatur eller find den person hos jer, som er ansvarlig for tilmelding.
  3. Indtast kursistinformation. Husk, at VEU-løntabsgodtgørelse også søges på EfterUddannelse.dk.

Spørgsmål

Du kan kontakte ESNORD ved spørgsmål:

Uddannelseskonsulent Svend-Ove Pedersen, sop@esnord.dk | 24 86 99 05.
Uddannelsessekretær Tine Riber, kursusadm@esnord.dk | 48 22 53 03.